Alle nyhederne i Android 5.0 Lollipop

Nysgerrig efter at vide, hvad det nye i Android 5.0 er? Her er stort set hele listen.

Alle nyhederne i Android 5.0 Lollipop

Android 5.0 Lollipop: Android 5.0 er den største opdatering af systemet i flere år. Nyhederne kan både mærkes på det påfaldende nye design, nye brugerfunktioner og nyheder under overfladen. Her er listen over alle nyhederne i Android 5.0, som vi har snuset os frem til. Kender I til flere? Kom med tips i kommentarerne, så tilføjer vi dem!

Design

Efter flere år med opdateringer og nye funktioner bliver designet på et styresystem ofte rodet og inkonsekvent, og det er almindeligt, at man tager en hovedrengøring og laver det om fra bunden med jævne mellemrum. Nu er det Androids tur, og resultatet, der kaldes Material Design, er rigtig flot og stilrent.

Med til nyhederne hører konsekvente designelementer, der skal gøre det lettere at navigere enhederne, responsivt design, nye typografier, færre rammer om billederne med mere. Det bliver interessant at se, hvor meget af dette, der følger med, når Android-producenterne skal tilpasse det til deres egen brugerflader.

Lollipop-design

Notificeringer

Android 5.0 indeholder en række nye funktioner for hvornår og hvordan, du får notificeringer

  • Se og svar på notificeringer direkte på den låste skærm. Her er mulighed for at skjule følsom information.
  • Slå prioritetsfunktionen til med mobilens volumenknap. Så kommer kun notificeringer fra udvalgte personer og programmer igennem. Man kan også lave et tidsskema for ikke at bliver unødvendigt forstyrret om natten for eksempel.
  • Indkommende samtaler afbryder ikke den app, man kører, og man kan afvise samtaler uden at afslutte det, man først var i gang med.
  • For hver app kan man vælge, om notificeringer skal prioriteres, slås fra, eller om følsom information skal skjules.
  • Automatisk sortering af notificeringer baseret på hvem, de er fra, og hvilken appen de kommer fra.

Lollipop-notifications