Android 7.0 Nougat

Android Instant Tethering klar til Pixel og Nexus

Vi lever i en opkoblet verden, men det er ikke alle steder på kloden, det er lige let at få internetadgang, og det er endda, hvis vi ser bort fra alle de enheder, der skal have Wi-Fi for at kunne komme på nettet i det hele taget.

Tethering plejer at være løsningen, men det kan være en løsning der kræver flere trin. Sådan er det dog ikke længere, hvis du er så heldig at eje en Pixel eller nyere Nexus-telefon, nu hvor de har fået den nye Instant Tethering-funktion i Android Nougat.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Anmeldelse af smartphones

Instant Tethering til smartere opkobling

På en måde er der ikke rigtig noget nyt i funktionen, for du kan faktisk gøre det hele manuelt, men den gør det lettere for dig ved næsten at automatisere det hele. Du skal stadig godkende forbindelsen, hvilket sikrer din enhed.

Har du for eksempel en Nexus 9-tablet eller en Pixel uden SIM-kort kan du med funktionen låse op for din enhed, hvorefter den vil spørge en anden enhed, måske en Nexus 6P, om den tilfældigvis skulle have internet og batteri nok til at køre tethering. Er svaret ja, skal du som bruger godkende forbindelsen.

Forsvinder internetforbindelsen, afslutter funktionen også automatisk. Det er ikke nødvendigt at foretage nogen indstillinger på Nexus 6P-telefonen.

Se også: Sammenlign pris på smartphones

 

Krav til Instant Tethering til Android 7.0

Til gengæld er der nogle andre krav, der skal være opfyldt. Den telefon, der skal dele sin internetforbindelse skal være en Pixel, Pixel XL, nexus 6, Nexus 5X eller Nexus 6P med Android 7.1.1 eller nyere, altså Android 7.1.2 for Nexus-telefonernes vedkommende.

De enheder, der skal bruge internetforbindelsen, kan også være Nexus 9 og Pixel C-tablets udover de tidligere nævnte telefoner. På de enheder er det heller ikke nødvendigt med den nyeste Android-version, her er Android 6.0 nok. Dog skal begge enheder være på samme Google-konto, for at det skal virke.

Opfyldes disse krav ikke, må du gå i gang på den gode gamle manuelle måde.

Se også: Nyheder om Android

kilde