Android Nearby-funktion vil foreslå apps baseret på din placering

Google vil gerne sørge for, at du får bedre adgang til brugbare apps, og her derfor lanceret en ny funktion; Nearby.

Android Nearby-funktion vil foreslå apps baseret på din placering

Nearby foreslår, hvilke apps du kan have brug for baseret på din placering. I teorien skulle dette være enden på at lede efter en bestemt app i Google Play Store, når du er på farten.

Du skal have Android KitKat 4.4 eller nyere for at kunne bruge Nearby, og funktionen bliver rullet ud som en del af en Google Play Service opdatering.

 

Sådan fungerer Google Nearby

For at bruge Nearby skal både Bluetooth og placering være slået til på din smartphone. For at lokke os til at bruge funktionen, har Google præsenteret os for et par situationer, hvor Nearby vil være en ven i nøden. Lad os sige, at du flyver med United Airlines, så vil du få et forslag om at downloade deres officielle app, der giver dig gratis multimedie indhold.

Udover apps kan funktionen også giv dig tips om hjemmesider, du kan besøge, hvilket er en del af Googles Physical Web Project. Det projekt giver forsøgsvis pop-up hjemmesider i Chrome, når du befinder dig et bestemt sted. Befinder du dig for eksempel på et bestemt universitet, vil universitetets hjemmeside poppe op.

Se også: De bedste tilbud på Android-mobiler

 

Nearby kan forbinde til Chromecast eller smartwatch

Nearby kan også foreslå dig at forbinde din enhed til Google Chromecast eller et Android Wear smartwatch, når den kan mærke, at der er et sådan i nærheden.

I teorien kunne Nearby forbindes til Instant Apps, som Google fremviste ved I/O 2016 tidligere i år. Den funktion gør det muligt for dig at bruge Android apps uden egentlig at have downloaded dem til din enhed, selvom Google ikke specifikt nævner dette i forbindelse med præsentationen af Nearby.

Giver præcis det, der er nødvendigt

Det fungerer ved, at udviklerne opdeler appen i forskellige moduler, og Google Play vil så kun give dig de moduler, der skal til for at køre appen på din smartphone. Så anbefaler Android Nearby en app, kan du simpelthen streame den, og det er kun, hvis det er nødvendigt med hele appen, at den siden bliver downloadet til din enhed.

Android Nearby lyder som en interessant funktion, der kan være en stor hjælp til brugerne med at finde og downloade relevante apps. Dette fungerer jo kun til Android, men Apple introducerede noget lignende i iOS 8, hvor du fik forslag om apps på den låste skærm baseret på din placering.

Se også: Nyheder om Android