Google arbejder på hemmeligt batteriprojekt

Batteriet. Det er altid en af de punkter, de fleste peger på som et problem i gadgets og mobiltelefoner især. Nu er det kommet frem, at Google skulle arbejde på at forbedre batterilevetiden markant.

Google arbejder på hemmeligt batteriprojekt

Google X er Googles forskerrum eller forskerlegerum, hvor ingen ideer opfattes som for vilde eller skøre. Men der arbejdes også på meget lavpraktiske ting, blandt andet at forbedre batterilevetiden. Det skriver Wall Street Journal.

Den store amerikanske avis skriver, at Google arbejder på det, de kalder for et tophemmeligt projekt, der skal forbedre batterilevetiden og batterieffektiviteten. Googles slogan er “Don’t be evil”, men Google arbejder ikke bare på dette projekt for al verdens brugere blå øjnes skyld – de gør det bedre at kunne styre produktionskæden, skriver avisen.

Se prisguide – sammenlign priser på mobilpakker.

Kun fire på projektet

Noget tyder på, at det er et projekt, som Google ønsker at holde meget hemmeligt, da kun fire personer angiveligt er tilknyttet projektet. Holdet skulle have arbejdet på projektet siden i hvert fald 2012, men det står uklart, hvor langt fra eller tæt på holdet er på et gennembrud.

Batterilevetiden er generelt uhyre vigtig for alle typer gadgets og Googles egne Google Glass fik hård kritik for dårlig batteritid. Google har ligeledes store ambitioner for deres selvkørende biler, som de har testkørt i forholdsvis lang tid. Skal denne type biler blive en succes, så kræver det batterier af høj klasse, det vil sige, at de skal kunne holde i lang tid, have høj kapacitet og kunne oplades hurtigt.