Sådan vil Google nuppe Apples business-kunder

Google storsatser på business-segmentet med nyt samarbejde.

Sådan vil Google nuppe Apples business-kunder

Google business: Næppe er blækket blevet tørt på det dokument, som Apple og IBM sammen har skrevet under på med henblik på omfattende business-samarbejde, inden Apples største konkurrent rykker på sig.

Google skulle ifølge The Informer føre samtaler med Hewlett-Packard (HP) for for alvor at kaste sig over business-området, skriver Cnet.

“Enterprise Siri”
Det skulle blandt andet handle om at udvikle Google Now, Googles virtuelle stemme-assistent som blandt andet tipper om restauranter, offentlig transport og bilkøer, så den også kan servere business-tilpassede informationer.

Det kunne for eksempel være kvartalsrapporter fra firmaer eller fortrolige oplysninger om ens eget firma, for eksempel salgstal.

HP’s rolle i dette er ikke bare at give Google adgang til sit omfattende erhvervsnetværk. HP skulle have begyndt at udvikle en ”Enterprise Siri” til Apple, men det samarbejde blev skudt til jorden, da Apple og IBM indledte en business-alliance.

google business

Fortune 100-business mobiler og tablets Q2 2014. Kilde: Good Technology.

Googles interesse i erhvervssegmentet bunder ikke kun i, at de gerne vil have fingre i de ansatte i erhvervsøjemed, men også få dem til at bruge Googles tjenester privat.

Apple foretrukne valg hos giganterne

Apple har nemlig længe været det foretrukne valg for størstedelen af Fortune 100-firmaerne (de 100 største firmaer i USA) og selvom mindre og mellemstore firmaer gerne bruge de gratistjenester, som Google tilbyder i form af Gmail og Google Docs, så gælder det ikke giganterne på erhvervsscenen.

Billig mobilabonnement til business? Se prisguide.

Det skal dog påpeges, at Android som platform i den seneste Good technology-rapport vandt 5 procentpoint på bekostning af iOS.

En af årsagerne til, at Apple nu satser stort på business-segmentet med IBM er netop, at flere og flere små firmaer vælger at beholde Googles tjenester, også når de er blevet større.

Hangouts til Google business

Men Google synes altså ikke, at tilstrækkelig mange vælger Google og deres tjenester eller at skiftet fra iOS går hurtigt nok. I sidste måned oplyste Google, at de fjerner chat-tjenesten Hangouts fra Google+ for at lade den indgå i deres business-pakke i stedet for.

Selvom samarbejdet med HP ikke skulle fremskynde processen nævneværdigt i og med at softwaren skal tilpasses hvert firma, så viser det i det mindste, at Google nu fremover vil træde mere på speederen for at nå ud til erhvervssegmentet.