Google vinder retssag om Oracle-copyright over Android-kode

Google krænkede ikke copyrighten på det Oracle-ejede Java i forbindelse med udviklingen af Android - dermed får Oracle ikke de milliarder af dollars, som de krævede.

Google vinder retssag om Oracle-copyright over Android-kode

Den har været længe ventet, afgørelsen i sagen om Googles brug af Android-kode som Oracle mente var beskyttet af copyright. Retten i Californiens Northern District afgjorde fredag, at det er i orden, at Google har brugt copyrightbeskyttet kode, og søgegiganten blev frifundet.

Hele 9 milliarder dollar havde softwaregiganten Oracle sagsøgt Google for over brug af kode, der ifølge Oracle er beskyttet af copyright, så Google ikke havde tilladelse til at bruge det. Det skriver teknik-sitet The Verge.

Se også: Sammenlign priser på Android-mobiler

Oracle krævede milliarder af dollars i erstatning

475 millioner dollar i skadeserstatning og 8,8 milliarder dollar for ”profit tjent på krænkede Java-rettigheder” og for at have ødelagt Java chancer for at blev en succes i smartphones, tablets og andre typer enheder.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Google fejlagtigt har benyttet såkaldte APIer (application programming interfaces), der er relateret til Java-programmeringssproget til at lave deres Android-system.

Ifølge Oracle har Google ikke betalt for at bruge Java. Java blev i sin tid udviklet af Sun Microsystems og købt af Oracle i 2010. Allerede i 2012 kom sagen for retten, men juryen kunne ikke afgøre, om Google havde brugt Java-APIer på en korrekt måde.

Se også: Test af de bedste Android mobiler

 

Google: Vi har benyttet os af “fair use”

I april forsøgte Oracles administrerende direktør, Safra Catz, og Googles administrerende direktør, Sundar Piachi at nå til enighed ved et seks timer langt retsmøde, men uden resultat.

Google har hele tiden nægtet at have gjort noget forkert og ment, at de har brugt Java på en måde, der er beskyttet af doktrinen om ”fair use”, der i visse til følge tillader kopiering.

Se også: Nyheder om Android