HBO klar til Android og Chromecast til sommer

For nylig kunne Apple prale med samarbejde med HBO Now - nu kan Google gøre det samme med HBO Now til Android og Chromecast.

HBO klar til Android og Chromecast til sommer

Det er ikke længe siden, at Apple annoncerede samarbejde med HBO om HBO Now til Apples enheder. Nu kan Google så gøre det samme. Her til aften på udviklerkonferencen Google I/O annoncerede Googles direktør Sundar Pichai nemlig, at HBO Now kommer til Android og Chromecast.

HBO siger, at brugerne får glæde af samarbejdet til sommer, men ellers er der ingen nærmere dato for, hvornår det starter. Pichai nævnte dog, at det ville være klar inden den nye sæson af True Detective, der har premiere den 21. juni.

HBO Now og HBO Go skulle også snart være klar til Android TV.

hbo now