android 7.0 nougat

Ny opdatering til Android 7.0 fokuserer meget på effektivitet

Split screen, hurtigt skift mellem apps og en direct reply funktion. Det skulle være nogle af de nye funktioner, der er i den kommende opdatering til Android 7.0, som angiveligt skulle være klar inden for kort tid.

Se også: Bedste pris på de bedste Android mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Bedre multitasking i Android 7.0

For eksempel med Quick Switch, der skal gøre multitasking meget lettere ved at gøre det muligt at skifte mellem to apps ved bare at dobbeltklikke på oversigten eller knappen med de apps, du har brugt for nylig.

Der kommer også en multi-vinduesfunktion, hvor du kan køre to apps side om side på skærmen – det kaldes også for split screen funktion.

Opdateringen understøtter også Work Mode skift, hvor du kan slå enhedens arbejds-apps og notifikationer til og fra.

Se også: Guide til Android

Svar direkte i notifikationer

Som nævnt er der også en ny direct reply-funktion i stil med den, vi ser i iOS. Med den kan du hurtigt besvare beskeder direkte fra notifikationerne blot ved at stryge statusbaren ned og trykke på ”Besvar”.

Du behøver altså ikke at åbne appen for at skrive et svar, men funktionen fungerer altså kun med apps, der understøtter dette.

Se også: Test af Android smartphones

Notifikationer fra samme app samlet ét sted

Med Android Nougat får du også notifikationer, der kommer fra samme app, samlet i ét bundt. Også her kan du se dem ved at trække statusbaren ned og trykke på samlingen for at se flere detaljer og tage stilling til, hvad du vil gøre ved hver enkelt.

På den måde får du bedre overblik over dine notifikationer. Nyt her er også, at du får bedre mulighed for at håndtere dine notifikationer. Du kan holde fingeren på en notifikation for at skifte til indstillingerne. Du kan også gøre påmindelser fra en app lydløse eller blokere dem i selve notifikationen.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Data Saver reducerer dataforbruget

Nyt er også Data Saver, der som navnet afslører, hjælper dig med at reducere brugen af mobildata.

Har du slået funktionen til, kan apps, der kører i baggrunden ikke bruge mobildata, men det er dog muligt at vælge bestemte apps, der altid skal have adgang til mobildata. Funktionen slås til i Indstillinger og Dataforbrug.

Se også: Nyheder om Android 7.0