“Okay, Google…” uden opkobling

Den nyeste opdatering af Google-appen indikerer fremtidig offline-løsning til talekommandoer.

“Okay, Google…” uden opkobling

Sig ”Okay, Google” fulgt af det, du vil have, så leder din telefon, eller rettere sagt Google, efter det til dig. I hvert fald hvis du har internetopkobling.

Hvis koden i den nyeste opdatering af Google-appen er en indikation, kan du dog komme til også at kunne bruge funktionen, når du ikke har adgang til internettet. Som det ser ud, vil du udover at ringe til dine kontakter, hvilket tidligere har været tilgængelige, også kunne sende beskeder, spille musik og starte Wi-Fi.

Se også: Den billigste Nexus 6

Det ser unægtelig ud som om, Google overvejer at tilføje de funktioner. Det her er blot et stykke kode, så ingenting vides med sikkerhed.

Vi ved ikke, om de ekstra funktioner rent faktisk bliver realiseret, eller hvornår det i så fald skulle være. Men funktionerne virker helt klart realistiske, så det er snarere et spørgsmål om, hvornår, end om, vi får tilføjelserne at se.

Taletjenesten fik for nylig understøttelse af dansk.