Crazy only Max? Oukitel lancerer mobil med 6.000 mAh-batteri

Træt af at skulle lade telefonen op i tide og utide? Så kan den nye K6000 være noget for dig.

Crazy only Max? Oukitel lancerer mobil med 6.000 mAh-batteri

Den kinesiske producent Oukitel har lige præsenteret en helt ny model ved navn K6000. Det, der gør telefonen unik, er frem for alt størrelsen på selve batteriet indeni.

Kapaciteten når op på hele 6.000 mAh – hvilket kan sammenlignes med 3.000 mAh i Galaxy S6 Edge Plus.

 

40 dage i standby

Ifølge producenten kan batteriet holde liv i telefonen i op til 40 dage på standby.

Derudover skal K6000 kunne klare 46 timers konstant musikafspilning, og op til ti dages brug med en særlig batterisparefunktion slået til.

 

5 minutter opladning giver 10 timers taletid

Oukitel har også givet deres monstermobil en slag lynopladningsfunktion, der gør det muligt at få op til ti timers taletid (2G) med blot fem minutters opladning.

En finurlig detalje er, at K6000 desuden understøtter omvendt opladning – hvilket altså indebærer, at man kan bruge telefonen til at lade andre enheder op, hvis man tilslutter dem til telefonen.

 

Ingen yderligere detaljer om K6000

På nuværende tidspunkt afslører Oukitel ikke flere specifikationer for deres telefon, men et batteri i den størrelse gør, at vi helt klart har fået øjnene op for K6000. Og Oukitels tagline på billedet af telefonen giver os bestemt lyst til at vide med: “Crazy only Max? Count me in”

Flere detaljer om K6000 forventes at komme i løbet af nogle uger, skriver Phone Arena.