Overvågningssamfundets mareridt snart klar til salg

Sikkerhedsselskabet Silent Circle gør sig klar til at lancere Blackphone 2, som krypterer både beskeder og stemmesamtaler.

Overvågningssamfundets mareridt snart klar til salg

Det nye Blackphone 2 – opfølgeren til Blackphone – kommer med 1080p-skærm på 5,5 tommer, en octa core processor på 1,7 GHz, 3 GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse.

Derudover har den også et kamera på 13 megapixel, plads til hukommelseskort (micro-SD) og en speciel hurtigopladerfunktion.

Udover bedre funktioner har den også fået opjusteret designet, så hvor bagstykket tidligere var i plastik, er det nu i glas.

Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones

Krypterer samtaler og beskeder

Telefonen er skabt via et samarbede med Silent Circle og den spanske mobilproducent Geeksphone. Det, der gør Blackphone 2 interessant er styresystemet Privat OS, som er en specialtilpasset version af Android.

I praksis gør Blackphone 2 det muligt blandt andet at kryptere både samtaler og beskeder med VPNteknik fra Silent Circle for at beskytte brugerens integritet.

Se også: 12 måder til at beskytte dit digitale online liv 

Pris ukendt

Blackphone 2 blev lanceret på Mobile World Congress i Barcelona i februar og planen var salgsstart i løbet af sommeren. Den plan er nu rykket til september.

Prisen for Blackphone 2 blev i Barcelona annonceret til at lande på cirka 4.500 kroner, men prisen mangler på Silent Circles hjemmeside, hvor de netop er begyndt at tage imod forhåndsbestillinger, så tiden må vise, hvad prisen lander på for Blackphone 2.