Rygte: Android 5.1 kommer snart

Der findes stort set ingen mobiler med Android 5.0 , men allerede nu går der rygter om, at Android 5.1 snart er klar.

Rygte: Android 5.1 kommer snart

Selvom mange producenter har været usædvanlig åbenhjertige om status på opdateringer til Android 5.0, er der endnu ikke mange, der har fået den nye roste udgave af Android skudt ud til deres mobiler – det er stort set kun Googles egne Nexus-enheder, der kører med Android 5.0.

Det stopper dog ikke Google i at arbejde videre med systemet for nu rygtes det, at Android 5.1 er på trapperne inden for kort tid.

Ifølge kilden skulle det ikke dreje sig om store nyheder, mest fejlrettelser bag kulisserne.

Læs også: Sammenlign priser på mobiler.

Få nyheder i Android 5.1

En ny lydløs-indstilling skulle blandt andet være blandt nyhederne i Android 5.1 Det skulle være sket efter klager over, at prioriterede notifikationer var forvirrende.

Også hukommelsesbrugen skulle der være sket ændringer på og generelt skulle batteriet være blevet mindre batterislugende.

Der tales også om, at opdateringen kan medføre en vis forandring i farvepaletten i systemet.

Android 5.1 opdateringen skulle i følge kilden kilden være klar til distribution i slutningen af februar, men det vil tage betydeligt længere tid, inden mobilproducenterne har systemet klar til deres mobiltelefoner. Nu skal vi jo lige have Android 5.0 mere bredt ud.

Læs også: Find billig mobilabonnement.