Snapdragon 810 i OnePlus 2

OnePlus 2 får den kontroversielle processor Snapdragon 810, men denne gang slipper vi måske for overophedning.

Snapdragon 810 i OnePlus 2

I en meddelelse fra selskabets eget forum, oplyser Oneplus, at deres næste mobil kommer med den kontroversielle Snapdragon 810 processor. I denne processor finder vi Adreno 430, som test viser præsterer næsten 2 gange bedre end Adreno 330, som sad i forgængeren.

Det kontroversielle ved Snapdragon 810 er, at den har haft tendens til at overophede og som reaktion på det har den automatisk skruet ned for blusset og udnytter dermed ikke den kraftige motor, der sidder i den. Men Oneplus oplyser, at de sammen med Qualcomm har løst problemet med nedkølingsteknik og grafit, der fordeler varmen.

Se guide: Gode og billige mobiltelefoner

Oxygen OS ved hvilke den bør bruge

Oneplus’ eget styresystem, Oxygen OS, skulle også være skruet således sammen, at det ved hvilke processorer der bør bruges og undgår at bruge to eller flere processorer, der ligger ved siden af hinanden – det skulle også være med til at modvirke overophedning.

Skulle Oneplus med disse løfter levere en mobil, som alligevel overophedes og får svagere processorkraft, så vil det næppe være godt for salget af OnePlus 2, specielt taget i betragtning, at det er selskabets kun anden mobiltelefon. Derfor er vi forsigtigt optimistiske i forhold til, at de har fundet en løsning på problemet med Snapdragon 810.

Oneplus 2 sælges i øvrigt i første omgang ved at man bliver inviteret til at købe den – ligesom tilfældet var med OnePlus One.