Nokias Z Launcher nu i Google Play

Nu kan alle downloade og installere Nokias hjemskærms-app til Android.

Nokias Z Launcher nu i Google Play

Nokias comeback-planer på forbrugermarkedet er begyndt at manifestere sig. Blandt andet vil Nokia licensere sit stærke varemærke til tredjepartsproducenter af Android-enheder og til det har Nokia udviklet hjemskærms-appen Z Launcher, som skal give alle Nokia-mærkede enheder det samme udseende.

Z Launcher har været tilgængelig et stykke tid som beta-version via indbydelser, men nu er den så kommet til fri download i Google Play.

Z Launcher har ikke mange indstillinger eller genveje som trækplaster, men tilbyder en meget stringent oplevelse. Hovednummeret er nok, at man kan skrive bogstaver på startskærmen for at starte forskellige apps uden at man skal ind i app-oversigten.

z launcher

Du kan hente Z Launcher i Google Play.