Sådan kan svindlere rippe dit Dankort via Mobile Pay

Mobile Pay er blandt de populære apps i dag – men betalings-appen kan udnyttes til at rippe dit Dankort.

Sådan kan svindlere rippe dit Dankort via Mobile Pay

Svindel Mobile Pay: Har du en smartphone, så er der stor sandsynlighed for, at du har betalings-appen Mobile Pay fra Danske Bank. Det er den mest populære betalings-app herhjemme med 1,6 millioner brugere.

Der er dog en åbenlys svaghed ved appen, nemlig at man ikke behøver at bruge NemID for at oprette en Mobile Pay-konto. Det betyder, at man relativt nemt kan oprette en konto, bare man har de informationer, der er knyttet til ens betalingskort.

Det betyder videre, at svindlere også relativt let kan oprette en Mobile Pay-konto ved at bruge informationerne på en andens kort sammen med et taletidskort, som man ikke behøver oplyse private informationer for at købe og tage i brug.

Denne konto kan de så bruge til at handle med eller overføre penge til andre med. Det skriver MetroXpress.

Rigspolitiet: Der kører flere sager lige nu

Politikommissær Martin Kofoed fra Rigspolitiets Cyber Crime Center siger til MetroXpress, at de lige nu kigger på flere sager vedrørende dette problem.

Kofoed advarer mod, at svindlen er systematisk og organiseret og at svindlerne kan overføre store beløb på denne måde.

Danske Bank, der står bag Mobile Pay, afviser over for MetroXpress, at der er tale om et stort problem og at de dækker de tilfælde, hvor der er mistet penge på grund af svindel med appen.

Se aktuel pris på smartphones.

mobile pay