apps

Med en vækst på 270 procent vil markedet for mobil-apps nå 189 milliarder dollars i 2020

En ny rapport fra App Annie viser en forventet vækst på markedet for mobilapps på 270 procent frem til 2020. Det betyder en stigning fra 70 milliarder i 2015 til 189 milliarder i 2020.

Samtidig forventes det, at den mængde tid, vi bruger på apps, vil stige 114 procent i samme periode. Det er alle kategorier af apps, der forventes at vokse, men spil vil stå på 55 procent af omsætningen i app-butikkerne. Andre kategorier, der forventes at vokse kraftigt er shopping og transport apps.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Vedligehold bilen med disse apps

Vigtigt at tænke langsigtet for sin app

I rapporten står der blandt andet, at udgivere af apps i dag kommer fra alle brancher, ikke kun spilverden. Blandt app-udgivere kan nævnes butikker, luftfartsselskaber, banker, offentlige myndigheder med flere.

Rapporten anbefaler desuden, at udgiverne af appene bør tænke fremtid og fremtidig muligheder på markedet for at få det fulde udbytte af væksten. Her nævner rapporten både international udvidelse, målsætning og lancering af produkter som mulige emner for fremtidstænkningen.

Se også: Bedste priser på mobilabonnementer

Reklamer bliver større end almindelig omsætning

I 2020 vil in-app reklame og omsætningen i app-butikkerne have overhalet den kombinerede totalsum for 2015. Selvom begge kategorier vil vokse, vil reklame overhale butikkerne, når det kommer til omsætning og stige fra 58 til 62 procent.

Bag denne vækst ligger blandt andet den stadig større mængde tid, vi bruger på apps samt mængden af smarte apparater på verdens plan, begge faktorer der forventes at fordobles frem til 2020.

Se også: Sammenlign de bedste mobiltelefoner

USA dominerer, Kina driver app-markedet frem

Det er stadig spillene, der vil give den største omsætning, men reklameomsætningen forventes at stige til 85 milliarder dollars i 2020. I slutningen af 2015 overhalede Asiens omsætning af apps Nord- og Sydamerika, meget takket være Kina, og tallene for 2020 forventes at overstige 85 milliarder dollars i omsætning for udgiverne.

Det amerikanske markeds modenhed inden for reklame giver dog høje reklame-priser og flere penge til mærker. Sammen med den højere procentdel af omsætning i app-butikker, der går til udgivere, betyder det, at det amerikanske marked vil forblive det største for udgivere med en omsætning på 59 milliarder dollars i 2020 overfor Kinas 54 milliarder.

Se også: Nyheder om apps