Galaxy Trucker – spil med originalt koncept (test af spil)

Galaxy Trucker er et brætspil, der er blevet en app med et originalt koncept. Du skal bygge et rumskib af aflagte rør.

Galaxy Trucker – spil med originalt koncept (test af spil)

Galaxy Trucker er et brætspil, der er blevet en app med et originalt koncept – du skal nemlig bygge et rumskib af aflagte rør. Med dem monterer du batterier, lasere, kabiner og motorer. Pointen er, at det sker under pres.

Sammen med andre spillere (online eller computerspillere) trækker du brikker ud af en bunke, indtil du finder den brik, du leder efter, med den rigtige tilslutning. Når en spiller mener at være færdig med konstruktionen, trykker han på en knap, og de andre får 90 sekunder til at afslutte deres konstruktion.

Så begynder anden fase af spillet, hvor du skal flyve dit rumskib gennem udfordringer som asteroideregn og pirater, og hvor du kan se, hvor godt din konstruktion hænger sammen.

Læs også: Test af spil til mobiltelefoner.

Spillet har en tutorial, der gennemgår reglerne, men der er alligevel meget at holde styr på, især under tidspres, så spillet kan være svært at komme ind i. Men synes du, at konceptet lyder festligt, bliver du formentlig ikke skuffet over det.

galaxy trucker

Galaxy Trucker

Til: Android, iOS, Windows Phone
Pris (Android): ca. 31 kroner
Pris (iOS): ca. 70 kroner
Pris (Windows Phone): ca. 35 kroner
Karakter (Windows Phone): 7/10