Ny app forbedrer SMS-sikkerheden

Den svenske udvikler Truecaller gør det lettere at identificere ukendte afsendere af SMSer.

Ny app forbedrer SMS-sikkerheden

Truecaller har efter succesen med sin samtale-app, der bærer samme navn, lanceret en ny app til SMSer. Præcis som med tidligere lanceringer (inklusiv appen Truedialer) er appen lavet til lettere at identificere den, der kontakter dig.

Den nye app hedder Truemessenger. Appen er tænkt at erstatte din almindelige SMS-app og bekræfter brugeres identiteter via udviklerens netværk. Til dem, der sender spam-beskeder, skal netværket lægge deres tillid til rapporter fra appens brugere. Når nogen sender en anmeldelse om, at et nummer sender spam, venter netværket på endnu en rapport fra en anden bruger. Derefter mener man, at brugere markeres som spam-bruger.

Man kan også selv markere hvilke beskeder, der er spam, for at få dem sendt til en separat indbakke, uafhængigt af andre brugeres rapporter.

Se også: Mobilabonnement med fri sms

Sæt nummer som spam

Du kan filtrere beskeder ved hjælp af særlige nøgleord samt nummer fra forskellige områder. Får du enormt meget spam fra Sverige, kan du i så fald registrere ”+46” som spam, hvilket ganske vist ville give en del konsekvenser, hvis du bor der.

Hvordan denne app vil tjene penge, er endnu uklart, men udover annoncer tilbyder Truecaller i deres almindelige app også et premiumabonnement, man kan betale for og få flere funktioner.

I Asien har apps som Line og Kakao etableret sig som succesfulde beskedtjenester med overskud på bundlinjen. I Line kan selskaber have deres egne sider til kommunikation og sende beskeder til deres følgere.

Se også: De billigste mobilabonnementer

Tror stadig på SMS som kommunikationsform

Først vil appen fokusere på områder, der stadig benytter sig flittigt at SMS. I april 2013 blev det første gang rapporteret, at SMS havde mistet førstepladsen til chat-tjenester over fleste sendte beskeder.

Truecaller siger dog, at markedet stadig er stort i udviklingslande, og at ingen tilgodeser behovet for bedre tjenester der. Indien bliver de første til at få appen, derefter kommer appen også ud på andre markeder. Man kan altså ikke downloade den herhjemme endnu.