The Silent Age – 70er retro og fremtidsdystopi (spil test)

Et grundlæggende ret enkelt men vildt flot peg- og klik-eventyr med indviklet story.

The Silent Age – 70er retro og fremtidsdystopi (spil test)

De såkaldte peg- og klik-eventyrspil, hvor du vandrer rundt i en verden, du interagerer med ved at pege på ting for at undersøge dem, samle dem op og bruge dem, var ret umoderne en gang omkring årtusindskiftet. Men der skete det mærkelige, at nostalgien omkring dem næsten kom med det samme, hvilket fik den følge, at de aldrig helt forsvandt.

I dag er de nærmest retro-chic, delvist fordi de passer fint til mobilens touch-brugerflade, og en hel del af de klassiske spil er blevet genudgivet som mobilspil de seneste år. The Silent Age er derimod en nyproduktion.

Sådan finder du billig mobiltelefon.

Tumpet gut

Hovedpersonen er en ret almindelig og ærligt talt tumpet gut, der arbejder som rengøring på et teknikfirma i begyndelsen af 70erne.

Der møder han en døende tidsrejsende, der giver ham en tidsmaskine i lommestørrelse, der kan transportere ham mellem 1972 og 2012. Problemet er, at i år 2012 er alle døde som følge af en katastrofe, der lader til at have sin udspring på netop den dato, hovedpersonen forlader, og den eneste, der kan redde verden, er dig.

Spilmotoren hører til de enklere i genren. Der er ingen dialog frem og tilbage, de få personer, du taler med, afspiller en forudbestemt samtale. Du kan i princippet kun se på ting, samle genstande op, som du kan bruge, og bruge dem til ting.

Alle genstande forsvinder, når de har opfyldt deres formål, så du når sjældent at samle ret mange. Det gør, at de fleste problemer i spillet er ret lette at knække, og der er kun et fåtal problemer, hvor du får mulighed for at påvirke, hvad der sker i fremtiden med ting, du gør i fortiden, der er rigtigt komplicerede.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Flot 70’er retro

På den anden side er selve historien ret kompliceret, som det gerne er med tidsrejser, og miljøerne er vildt flotte (70er retro og fremtidsdystopi). Bedst er det, når du får mulighed for at hoppe frem og tilbage mellem det samme sted og se, hvordan det har forandret sig efter 40 års forfald.

Selvom du ikke føler, at du er blevet stillet foran nogle sværere intellektuelle udfordringer, når du har spillet færdigt, føler du dig alligevel tilfredsstillet over at have taget del af og været med-aktør i en god, om end ikke særligt lang, historie.

Spillet er opdelt i to halvdele i en og samme app. Den første halvdel af spillet er helt gratis, mens den anden koster ca. 32 kroner. Det føles som et generøst valg, spillet er efter min mening 32 kroner værd, men hvis du ikke er enig, har du masser af tid til at komme frem til, at det ikke er din kop te, inden det er tid til at betale.

the silent age

Find de bedste mobiler til spil.

The Silent Age

Til: iOS, Android
Pris: 0 kr (del et), ca. 32 kr (del to)
Karakter: 7/10

Hent The Silent Age til Android.

Hent The Silent Age til iPhone / iPad.

Læs test af nyeste og bedste spil.