Snapchat klar med briller – Spectacles med kamera og wifi

Snap Inc. har annonceret et par Snapchat-briller, Spectacles, som kommer til salg senere i år. Prisen er ikke høj som man måske kunne have forventet - men hvad skal man bruge dem til?

Snapchat klar med briller – Spectacles med kamera og wifi

Der er endnu ikke kommet en officiel udmelding om, hvornår Snapchat Spectacles kommer til salg, men prisen bliver på 129,99 dollars – ca. 860 kroner.

Det lyder måske ikke decideret billigt, men hvis man kigger på prisen for andre weareables, så er det ikke så dyrt igen. Google Glass havde for eksempel en pris på 1.500 dollars. De er så også lagt i graven – i hvert fald foreløbig.

Se også: Bedste kameramobil

Hvad kan man bruge Snapchat Spectacles til?

Brillerne tilbyder ikke augmentet reality, som vi ser i Snapchat-appen, og det er med til at holde prisen nede. Det er primært et kamera, dog med wifi, bluetooth forbindelse og forskellige features.

Tanken er, at man lynhurtig kan optage korte videobidder af det man ser lige nu og så uploade dem til ens SnapChat-profil.

Se også: Dansk foto-app vil udfordre Snapchat

Første fysiske produkt fra Snapchat

Det er det første produkt, Snapchat forsøger at sælge, som ikke er en app, og det er derfor vigtigt at ramme en ordentlig pris. Da de fleste af deres brugere er unge mennesker, ville det være katastrofalt at have en for dyr pris på dem.

Det er stadig for tidligt at kunne sige, om Spectacles bliver en succes, men prisen ligner noget, der kan få folk til at købe det.

Se også: Nyheder om Snapchat