Spotify integreres med Runkeeper

Spotify bliver nu integreret direkte i fitness-appen Runkeeper, så man kan lytte til Spotify-musik direkte i Runkeeper-appen.

Spotify integreres med Runkeeper

En god måde at komme ud til mange brugere med for eksempel en musiktjeneste er at integrere tjenesten med andre populære tjenester med mange brugere.

Og matcher de to tjenester så hinanden rigtig godt, er det jo bare desto smartere. Det er for eksempel tilfældet med Spotifys integration med fitness-appen Runkeeper.

Er der noget, mange gerne gør, når de løber, så er det nemlig at lytte til musik, så derfor giver en rigtig god mening, at Spotify bliver en integreret del af Runkeeper-appen.

Se også: De bedste apps til træning og fitness

Spotify Running i Runkeeper

Spotify introducerede sidste år Spotify Running, der er med til at finde den musik, der passer bedst i tempo med ens løbetempo – og det er ikke bare tilfældig musik, den finder, det er musik baseret på ens lyttehistorik og de genrer, man normalt lytter inden for.

Det er mere eller mindre denne funktion i Spotify, der bliver integreret i Runkeeper.

Se også: Gode mobiltelefoner til træning

Det nye samarbejde mellem de to tjenester bliver tilgængelig for både betalende brugere og gratister. I første omgang er det kun iOS-brugere, der får glæde af det, mens Android-brugere må vente lidt endnu.

Se også: Test af bedste musiktjenester