Vulkan API grafik vil tage gaming til et nyt niveau

Du vil snart kunne finde Vulkan API i de fleste smartphones, noget der vil tage gaming på din smartphone til nye højder - hvis producenterne implementerer det.  

CEO fra Epic Games, Tim Sweeney, fortæller i et interview, at vi fremover vil kunne se en langt bedre og mere flydende gaming oplevelse.

Teknologi, der egentlig er lavet til konsoller, som Playstation og Xbox, skal være med til at skabe denne her hurtige forbindelse og det kommer til at ske med gaming-teknologien Vulkan.

 

Vulkan er kun begyndelsen

Videoen viser forskellen mellem OpenGL, som er det smartphones kører på i dag, og Vulcan. Demonstreret på en Galaxy S7.

Vi kan alle glæde os til at få det på kommende smartphones, da det – forhåbentlig – bliver standarden i fremtiden.

Spillene er hhv. Need For Speed NO LIMITS, Vainglory og HIT – spil der kræver en del hestekræfter, hvis det skal blive en god oplevelse.

Samsung viste på deres udvikler konference, at de arbejder på en launcher, der vil give mulighed for at bruge Vulkan API på din Galaxy S7.