Alcatel One Touch Idol Ultra test og pris: Begavet og billig nostalgi

En frisk brise er altid velkommen. Når Alcatel nu for alvor gør comeback, er det netop en frisk brise, der driver ind over Android-lejren.

Alcatel One Touch Idol Ultra test og pris: Begavet og billig nostalgi

Nostalgien vælter frem, når man tænker på Alcatel – i hvert fald hos undertegnede, hvis første mobil netop var prydet med et Alcatel-logo.

Der er dog meget langt fra det, set med dagens øjne, hjernedøde monstrum, jeg tøffede rundt med for efterhånden rigtig mange år siden, og så den ultra slanke og Android-begavede Alcatel One Touch Idol Ultra, som vi tester her.

Det er nok målene, der er det mest fremtrædende ved Alcatel One Touch Idol Ultra.

Telefonen er kun 6,45 millimeter tyk, bortset fra bulen, hvor kameraet sidder, for der er den lidt tykkere.

alcatel one touch ultra-4

alcatel one touch ultra-5

Kameraet selv er på otte megapixel og optager videoer i 1280 x 720 pixel. Filformatet på filmene er usædvanligt nok 3GP, men du kan i hvert fald tage stilbilleder, samtidig med, at du filmer, hvis du nu har lyst til at gemme minderne i flere formater samtidig.

Du kan filme og bruge telefonens kontinuerlige fokus til at få skarphed hele filmen igennem, selv når du skifter motiv under optagelsen. Det fungerer uden problemer. Når jeg kun kører stilbilleder, sker det derimod, at autofokussen får problemer med at finde fokus.

 Det er nok målene, der er det mest fremtrædende ved Alcatel One Touch Idol Ultra.

Problemet lader til at være meget tilfældigt og fremtræder først ofte for derefter helt at forsvinde. Da jeg fortsætter med at teste, fungerer autofokussen ikke helt hundrede procent. Som oftest bliver det godt, og når det fungerer, kan man gå virkelig tæt på med makrobilleder på blot 7-8 centimeters afstand fra motivet.

Det lader dog ikke til, at man helt kan stole på autofokussen, for nogle gange misser den, og et skarpt billede vises hurtigt på skærmen, inden fokus glider ud mod destination ukendt, og billeder bliver sløret igen. Det er ikke et problem, når motivet er langt væk,men når det er tættere på, lader autofokussen til at leve sit eget tilsyneladende tilfældige liv.

Kameraets funktioner er ret få, og man savner ting som panorama og andre funktioner, der giver noget ud over det sædvanlige. I den almindelige kamera-app er der egentlig kun udløser, knap til at slå blitzen til eller fra og et ikon til de øvrige indstillinger, og der er ikke særlig meget at justere.

Når det gælder billederne, reagerer jeg på, at farvegengivelsen fejler, når man bruger fotolampen, så når det gælder kameraet, dets brugerflade og dets funktioner er der potentiale for forbedringer.