Dæk så, teleselskaber!

Dæk så, teleselskaber!

Socialdemokraten Frode Sørensen mener, at der skal være muligt at tale i mobiltelefon overalt i Danmark, og kræver at Videnskabsminister Helge Sander med lov tvinger mobilselskaberne til at dække hele Danmark.

Ifølge Frode Sørensen kan man ikke byde mobilbrugerne i dagens Danmark, at de ikke kan bruge mobiltjenesterne når de vil, hvor de vil, fordi der ikke er fuld dækning.

Nu vi er i gang, så har vi her på redaktionen også en række krav, som vi mener, skal tvinges gennem ved lov:

– Hele Danmark skal dækkes med trådløs internetforbindelse, da det simpelthen ikke kan passe, at vi ikke kan komme på internettet, hvis vi for eksempel går en tur langs Vesterhavet.

– Alle DSB-toge SKAL køre til tiden – alt andet er direkte forkasteligt!

– Biograferne skal gennem lov tvinges til at gennemføre, at vedkommende, der sidder på sædet foran, ikke spærrer så meget som en promilledel af udsynet – andet kan man ikke byde biografgængerne.