Den amerikanske hær skifter til iPhones – Android fryser

Special Operations Commands ved den amerikanske hær har fået nok af deres Android-telefoner, der konstant fryser for dem, så nu skifter de til iPhone.

Den amerikanske hær skifter til iPhones – Android fryser

Snart bliver iPhones 6S-telefoner integreret i et iPhone Tactical Assault Kit (iTAC) og vil dermed erstatte Android Tactical Assault Kit (ATAC) i den amerikanske hær. iPhone 6S vil hermed erstatte uspeciferede Samsung-telefoner, skriver Military.coms.

Unavngivne kilder har lækket til sitet DoD Buzz, at problemet med Android-telefonerne er, at de konstant fryser og skal genstartes, hvilket spilder en masse tid. Oveni hatten har der været problemer med apps, der har lavet problemer og gjort det svært at se live feeds fra ubemandede luftbårne systemer.

Med iPhone er grafikken ”klar” og ”fantastisk”, samtidig med at ydeevnen er “hurtigere” og mere “smidig” ifølge kilden. Eller med John Gruber fra Daring Fireballs ord: ”Apple kunne ikke have skrevet det bedre selv.”

Det er jo ikke godt nyt for Android, men vi har heller ikke hørt hele historien. Hvilken Samsung-model drejer det sig for eksempel om? Samsung har lavet hurtige telefoner og deres ydeevne er blevet bedre og bedre i løbet af årene, efterhånden som processorerne er blevet bedre og mere kraftfulde.

Det ville således ikke være fair at sammenligne en tre år gammel Samsung-telefon – eller hvem ved måske endnu ældre – med en spritny iPhone-model.

Apples iPhones og iPads samt Samsungs Konx-certificerede smartphones og tablet er godkendt til brug af US Defense Department.

Tidligere på ugen meldte det store cloud-selskab Salesforce ud, at deres apps og tjenester fremover kun vil understøtte meget få Android-mobiler, da de er trætte af alle de problemer, som fragmentering stadig giver for Android. Det er derfor et par alvorlige kolde spande vand, som Google og Android har fået smidt i ansigtet den sidste uges tid.

Historiens videre kronologi

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Redaktionen har holdt fast i temaet. 21/7/2016 publicerede redaktionen artiklen Her er de bedste billeder fra 2016 taget med iPhone – Læs her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..