Her er de tre største sikkerhedsproblemer ved smartwatch

Sikkerhedsfirmaet Trend Micro lister her de tre største sikkerhedsproblemer ved smartwatch.

Her er de tre største sikkerhedsproblemer ved smartwatch

Smartwatches giver forbrydere let spil.

Sådan konkluderer sikkerhedsfirmaet Trend Micro. De siger, at de store smartwatch-producenter som LG, Sony, Samsung, Motorola, Pebble og Apple prioriterer brugervenlighed på bekostning af beskyttelse af dine personlige data.

 

Sikkerhedsproblemer hos de store smartwatch-producenter

Trend Micro har lavet en større undersøgelse, der  afslører sikkerhedsbrister i samtlige smartwatches fra seks af de største producenter på markedet: Motorola 360, LG G Watch, Sony Smartwatch, Samsung Gear Live, Asus Zen Watch, Pebble Smartwatch og Apple Watch.

“Testen viser tydeligt, at smartwatch-producenterne prioriterer brugervenlighed på bekostning af beskyttelse af dine personlige data. På overfladen er det bekvemt, at der ikke er nogen adgangsbeskyttelse, men risikoen for, at man får stjålet data, er for stor. En begrænsning på antallet af mislykkede log-in-forsøg bør være minimum”, siger sikkerhedsekspert Jesper Mikkelsen fra Trend Micro.

Se også: Her er de 6 bedste smartwatch

Kryptering værdiløs uden basal fysisk sikkerhed

Selvom smartwatches ikke giver samme muligheder som smartphones, er det ifølge Jesper Mikkelsen fra Trend Micro vigtigt, at man ikke glemmer sikkerheden, efterhånden som urene kan mere og mere.

“Smartwatches giver ikke samme muligheder for at gemme personlige data som smartphones. Endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid, før det sker. Derfor skal man huske, at databeskyttelsen skal følge med, efterhånden som man deler flere og flere personlige oplysninger med sit smartwatch. Google og Apple har bygget avanceret kryptering ind i de Bluetooth- og wi-fi-forbindelser, der overfører dataene trådløst til urene. Men hvis nogen stjæler et ur uden kodeord, er det nemt at få adgang til dataene, når de først er havnet på uret,” siger Jesper Mikkelsen.

Se også: De bedste mobilpriser lige nu!

De tre største sikkerhedsproblemer på de testede smartwatches er:

1. Ringe fysisk sikkerhed. Ingen af urene har kodeord eller anden brugergodkendelse slået til som standard. Det betyder, at en tyv har fri adgang til alle oplysninger på urene, hvis de bliver stjålet.

Kun Apple Watch har en låsefunktion baseret på timeout, dvs. at uret låser, når der er gået et bestemt stykke tid uden aktivitet. Apple watch er også det eneste af urene, som giver mulighed for, at man kan vælge at få slettet alle data på uret automatisk efter for mange mislykkede log-in-forsøg.

2. Personlige oplysninger er lagret ubeskyttet i uret. Alle de testede smartwatches synkroniserer med din smartphone og gennem lokale kopier af dine personlige data i uret. Hvis uret bliver stjålet, har tyven uhindret adgang til oplysningerne i uret. Apple Watch giver adgang til større mængder af personlige oplysninger – som fx kalenderoplysninger, dine kontakter, billeder og billetter – end Android- og Pebble-urene.

3. Uheldig kobling mellem mobil og smartwatch. Android-telefoner kan bruge såkaldte betroede Bluetooth-enheder (fx et smartwatch) som adgangsbeskyttelse. Det betyder, at smartphonen ikke låser, hvis den er forbundet til et betroet smartwatch. Men bliver både smartphone og smartwatch stjålet sammen, har tyven uhindret adgang til data på begge enheder.

Se også: Den billigste mobilpakke lige nu!

Historiens videre forløb

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 24/7/2015 gik vi videre med en artikel med temaet Apple sidder allerede på 75 procent af smartwatch-markedetKlik her og læs artiklen.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Apple Watch..