Google køber startup der får apparater til at se som mennesker ser

Google satser meget på kunstig intelligens og nu har de købt et fransk startup, der har udviklet teknologi, så apparater ser for forstår verden på samme måde som mennesker.

Google køber startup der får apparater til at se som mennesker ser

Det franske startup-selskab Moodstocks har udviklet en teknologi, der gør, at smartphones og med tiden andre apparater, kan se og opfatte verden på samme måde som mennesker.

Og det gør de åbenbart så godt, at Google mener, de er værd at opkøbe.

Maskinlæring på den ene eller anden måde er efterhånden blevet en integreret del af Googles forretning. Android ved efterhånden på forhånd, hvornår vi har behov for forskellige informationer, så vi får dem præsenteret, lige inden vi har behov for dem. Også oversættelser og billedtjenester er noget, Google har fokus på.

Se også: Mobilabonnementer med billig data

Fortsat meget udvikling inden for maskinlæring

Google skriver i en blog, at der fortsat er meget at arbejde med, når det gælder udviklingen af apparaternes evne til at se, opfatte og tolke, hvad de ser i verden og det er der, Moodstocks kommer ind.

Moodstocks vil blive indlemmet i Googles udviklingscenter i Paris og det forventes, at genkendelsesteknikken vil blive integreret i de tjenester, der omfatter kunstig intelligens – og det er efterhånden ved at være det meste i Google-regi.

Moodstocks skriver selv på sin hjemmeside, at de glæder sig til at arbejde videre med deres teknik hos Google. De trækker selv stikket på deres egne tjenester, oplyser de, men de glæder sig så til gengæld til at komme med endnu bedre tjenester sammen med Google.

Se også: Hvad er tingenes internet?