microsoft surface

Microsoft: Ny revolutionerende mobil enhed på vej

Microsoft skulle gennem længere tid have haft planer om at udvide selskabnets sortiment, og næste i række kan meget vel blive den meget omtalte Surface-telefon.

Se også: Sammenlign priser på Windows mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nadella: Vi vil komme med den bedste mobil nogensinde

Satya Nadella, direktør i Microsoft, blev interviewet af Australian Financial, hvor vi fik lidt hints om enheden. Satya Nadella mener selv, at den næste Microsoft telefon meget vel kan blive en af de bedste smartphones, vi nogensinde har haft fingrene i.

Microsoft-direktøren forklarer, at Microsoft ikke skeler til, hvad de andre mobilproducenter gør for så at efterligne dem. Microsoft vil i steder levere det, de selv tror på vil betyde en forskel for kunderne, også selv om det betyder, at de volumenmæssigt ikke kan matche salget af iPhones og Android-mobiler.

Se også: Hvem er mest innovativ: Microsoft eller Apple?

Ny Microsoft-mobil med stylus?

Det kunne i øvrigt være interessant, nu hvor Samsungs Galaxy Note 7 ikke længere er en konkurrent, hvis Microsoft igen prøvede kræfter med en telefon, der kan bruges med en stylus.

Det tyder altså på, at Microsoft alligevel ikke er færdig med mobiltelefonerne, selvom det står mere og mere klart, at Lumia-linjen, som de overtog ved opkøbet af Nokia, meget snart bliver faset helt ud.

Nadella nævner ikke laneringsdato for Surface-mobilen, men flere vurderer, at den kan komme i 2017.

Se også: Nyheder om Microsoft

 

Herunder kan du se video hands on med Alcatel Idol 4S med Windows 10 – den står til at ramme det danske marked i starten af 2017.