Mofibo nu også klar til Android

Den danske e-bogs-tjeneste Mofibo er nu også klar til Android.

Mofibo nu også klar til Android

Den danske e-bogs-tjeneste  Mofibo blev lanceret til iOS op til sommerferien med ret blandede anmeldelser. Du kan blandt andet læse vores test af Mofibo her.

Nu oplyser Mofibo så, at den også er klar til Android, både til smartphones og tablets.

Mofibo blev fra starten kaldt for e-bøgernes Spotify, da tjenesten grundlæggende er bygget op på samme måde. Man betaler 99 kroner om måneden og har så adgang til deres bogkatalog med efterhånden godt 8.000 bøger.

Den første måned er gratis.