Nokia A110 med Android spottet

Nokia skulle angiveligt være i gang med at udvikle en smartphone med Android. Nu er Nokia A110 med Android spottet på nettet.

Nokia A110 med Android spottet

Trods Microsofts opkøb af Nokia, så ser det ud til, at vi godt kan sætte næsen op efter en Android-smartphone fra Nokia. Rygterne har svirret længe, og noget tyder altså på, at den er god nok.

Der er nemlig blevet spottet en Nokia A110 med Android i en AnTuTu-benchmarktest.

Der er ikke mange informationer om telefonen, men benchmarktesten afslører dog, at der er tale om en Android med Qualcomm Snapdragon processor, en skærm med 854 x 480 pixel, et kamera med 5 megapixel og Android 4.4.1.

Rygterne siger, at Nokias kommende Android-mobil får en meget bearbejdet brugerflade, så den næsten skulle være uigenkendelig sammenlignet med andre Android-mobiler.

Med hensyn til eventuel lancering af telefonen, så forlyder det, at den vil komme en gang i løbet af 2014.

Læs flere nyheder om det, der ser ud til at blive Nokia A110.