Nokia Lumia 610 er første Windows-mobil med NFC

Nokias NFC-satsning har nu også spredt sig til selskabets Windows-mobiler - den første med NFC ser ud til at blive Nokia Lumia 610.

Nokia Lumia 610 er første Windows-mobil med NFC

Det er flere år siden at Nokia præsenterede sin første mobil med NFC-teknologi (Near Field Communication). Siden da har den finske producent i en årrække afbrudt satsningen og er efterfølgende kommet med flere Symbian-mobiler med teknologien. Nu er turen også kommet til Windows Phone.

Lumia 610 bliver Nokias ottende mobil med NFC og den første Windows-mobil med teknologien. Der er altså tale om en ny version af den allerede lancerede Lumia 610. Hardwaremæssigt er begge varianter fuldstændig identiske, men den nye version har en særlig software, der aktiverer NFC-hardwaren som endda også findes i første version.

I stil med Nokias øvrige NFC-mobiler kan man anvende teknikken til hurtigt at koble mobilen til Nokias Bluetooth-headset BH-505 eller højttaleren Play 360.

NFC-versionen af Lumia 610 kommer i første omgang til at blive solgt hos operatøren Orange i et antal europæiske lande, og det er endnu uklart om den vil komme på det danske marked. En softwareopdatering vil sandsynligvis også kunne aktivere NFC-delen.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 4/4/2012 publicerede redaktionen en artikel omkring 11 gode bluetooth headset i test – Historien kan du læse her. De seneste nyhedsartikler om temaet “teknologi” finder du her..