Nye fede funktioner klar til Lumia 800 og Lumia 710

I dag begynder udrulningen af den nye softwareopdatering til Lumia 800 og Lumia 710 - den giver flere gode nye funktioner.

Nye fede funktioner klar til Lumia 800 og Lumia 710

Opdateringen til Lumia 800 og Lumia 710 giver blandt andet internet-deling, så man kan dele sin mobile internetforbindelse over Wi-Fi med op til fem andre enheder, samt flip-to-silence, som sørger for at holde mobilen på lydløs, så længe den ligger med skærmen nedad.

Samtidig gør opdateringen det muligt at hente Nokias nye apps i Windows Phone Marketplace, som kommer senere på sommeren – det drejer sig om Camera Extras, Contact Share og Play To.

Camera Extras bruges til at forbedre de billeder, du har taget med din smartphone, på en række måder:
.Smart Group Shot skulle gøre det lettere at tage bedre billede første gang. Når du trykker på kameraknappen tager du automatisk fem billeder, og med hjælp fra algoritmer kan du efterfølgende vælge det bedste billede af hver enkelt person i billedet.

Med Action Shot skulle du kunne tage bedre billeder af elementer i bevægelse. Når du trykker på kameraknappen tager kameraet en lang række billeder, og du kan herefter vælge at gemme det bedste af dem.

Læs test: Nokia Lumia 800

Hvis du selv vil være med i billedet, og ikke er tilfreds med et klassisk armslængde-billede, kan du vælge Self Timer.

Panorama giver dig mulighed for at tage flottere landskabsbilleder.

En anden app, der kommer i kølvandet på med opdateringen er Contact Share kan du let dele og modtage visitkort via SMS, og Play To gør det muligt at dele billeder, video og musik fra din Lumia til andre DLNA-enheder.

Play To ligger allerede i Windows Phone Marketplace og vil fungere med din Nokia Lumia 800 eller 710, når du har opdateret med den nye software.

Sådan får du fat i opdateringen

Disse funktioner kan du få ved at installere den nye Windows Phone 7.5 software-opdatering, som begynder at rulle ud i dag. Husk på, at der kan gå op til fem dage før opdateringen er tilgængelig for dig, da den bliver rullet ud gradvist i Danmark. Applikationerne bliver rullet ud globalt i slutningen af juli, og Nokia forventer, at de når Danmark i løbet af august måned.

For at få opdateringen skal du tilslutte din Lumia til computeren via et USB-kabel og starte Zune på din PC eller Windows Phone 7 Connector, hvis du bruger en Mac.

Allerede nu er det muligt at bruge internetdeling samt flip-to-silence på Lumia 610 og Lumia 900.

Lige som med de to andre enheder bliver det muligt at hente de nye apps til Lumia 610 og Lumia 900 i løbet af sommeren.

Det videre forløb om Internet

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Redaktionen har holdt fast i temaet. 28/6/2012 blev fortællingen ført videre med sagen om Brug din smartphone som personlig rejseguide – Du kan læse den her. Seneste nyheder om Internet kan du læse her..