Sådan vil Nokia forhindre netdeling i Android

Et gammelt patent vedrørende netdeling fra dengang, der faktisk ikke var noget net at dele, er Nokias nyeste patentvåben mod Android.

Sådan vil Nokia forhindre netdeling i Android

Specielt HTC og Nokia bakser for tiden med patentsager i retten i Tyskland. Begge har vundet et slag hver – du kan læse mere om HTC’s sejr her og Nokias sejr her.

Begge gange er det Nokia, der har ment, at HTC og dermed Android-producenterne over én kam har overtrådt Nokias patenter og Nokia er ikke færdig endnu.

Nokia skulle nu mene, at Android overtræder et patent vedrørende internetdeling. Det handler om et så gammelt patent, at der nærmeste intet net var at dele, den gang Nokia tog patent på det. Patentet går tilbage til 1995, hvor finnerne fik patent på deling af netværk mellem mobil og PC.

I starten kunne man kunne lave internetdeling med ledning, men Nokia mener nu, at deres patent dækker mere end blot kablet internetdeling.

Det skriver fosspatents.com, der også skriver, at Nokia kæmper kampen på tre fronten, nemlig i USA, Tyskland og England.

HTC og Google skulle tidligere have forsøgt at begrænse omfanget af patentet men uden held. Skulle Nokia få rettens ord for, at de rent faktisk har patent på teknologien, så vil det betyde, at HTC og formentlig også andre Android-producenter skal betale licens til Nokia for at bruge teknologien eller risikere et importforbud i de tre lande.

Du kan læse mere om patentkrigen her.