schweiz ur

Smartwatch truer de schweiziske luksus-ure

Den schweiziske urindustri oplevede de første seks måneder i 2016 et fald i eksporten på 7 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Den faldende efterspørgsel på de dyre luksusure fra Schweiz skyldes blandt andet, at millioner af forbrugere hellere ønsker at prøve kræfter med et smartwatch i stedet for et klassisk ur.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

I slutningen af 2015 overhalede salget af smartwatch for første gang salget af schweiziske ure. En trend, der kun vil forstærkes, mener partner i Deloitte, Morten Steinmetz. Deloitte har kortlagt ursalget i Schweiz i rapporten ”Swiss Watch Industry Study 2016”.

Se også: Tips til Apple Watch

Flere vil vælge smartwatch

Morten Steinmetz forklarer, at man ikke automatisk er beskyttet mod skiftende præferencer og nye, digitale konkurrenter, bare fordi man har et traditionelt stærkt brand.

“Smartwatch rammer lige ned i en massiv efterspørgsel efter digitale enheder, der både har en stor signalværdi og samtidig tilbyder en række nye muligheder for at udnytte teknologien. Derfor vil der uden tvivl være flere og flere forbrugere, der skifter til smartwatch”.

Se også: De bedste smartwatch

Smartwatch-producenter kæmper også

Selvom den schweiziske urindustri angiveligt kæmper med faldende eksport, så er det dog heller ikke lutter lagkage at være smartwatch-producent.

For eksempel solgte Apple i sidste kvartal i 2015 3,9 millioner eksemplarer af deres Apple Watch, mens salget i samme periode her i 2016 landede på kun 1,1 millioner – et fald svarende til 71,6 procent. Over en bred kam skulle salget af smartwatch være halveret i løbet af det seneste år.

Se også: Nyheder om smartwatch