Tim Cook til miljøskeptiske Apple-aktionærer: Smut bare med jer

Er man imod et miljøbevidst Apple, så skal man lade være med at have aktier i Apple, lyder det kontant fra Apples direktør Tim Cook efter kritik af Apples fokus på grøn og vedvarende miljø.

Tim Cook til miljøskeptiske Apple-aktionærer: Smut bare med jer

De fleste opfatter Tim Cook som en hyggelig og omgængelig direktør, i modsætning til nu afdøde Steve Jobs, som mange frygtede.

Men Tim Cook er ikke bleg for at melde klart og kontant ud, hvis det bliver nødvendigt.

Justin Danhof, der har en ledende stilling i den konservative og miljøskeptiske tænketank, National Center for Public Policy Research (NCPPR), der er aktionær i Apple, har protesteret over Apples stigende fokus på grøn og vedvarende energi.

Danhof mener, at det betyder stigende statskontrol over firmaers produkter og ledelse. Danhof kræver, at det er noget, Apple bør aktivt kæmpe mod og ikke overgive sig til.

Prissammenligning: Bedste pris på iPhone 5s

Kravet blev fremlagt på et aktionærmøde og var til afstemning. Inden afstemningen tog Tim Cook ordet. Han understregede, at Apple har andre agendaer end blot at tjene penge:

”Vi ønsker at at efterlade en bedre verden end den, vi fandt”, forklarede Cook til aktionærmødet. Han understregede samtidig, at hvis man ikke bryder sig om Apples fokus på miljø, både ideologisk og økonomisk, så kan man stoppe med at være aktionær hos Apple.

Danhofs krav blev i øvrigt afvist af aktionærerne.

Kilde.