Trend-rapport: Vi håber på deling med tankens kraft

Nu skriver vi snart 2015 og Ericsson ConsumerLab er vanen tro klar med deres årlige trends-rapport, der beskriver de vigtigste forbrugertrends for årene, der kommer - blandt andet håber vi på deling med tankens kraft.

Trend-rapport: Vi håber på deling med tankens kraft

2015 kommer til at følge de spor, der er blevet lagt ud de sidste par år med streaming-tjenester, smarte fjernsyn, M2M-tjenester, og så videre, men skal vi tro den nye rapport fra Ericsson ConsumerLab “10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond”, så vil disse spor blive trådt bredere og med højere fart i 2015 og de kommende år.

Her under kan du se de 10 vigtigste forbrugertrends for 2015 og de kommnede år i følge rapporten:

Den streamede fremtid. Forbrugsmønstre for medier bliver globale. Seere skifter til brugervenlige on-demand tjenester, som kan ses på mange forskellige enheder. 2015 bliver første gang flere mennesker vil se streamet indhold end traditionelt flow-TV på ugentlig basis.

Det teknologiske hjem. Hjemmesensorer, der registrerer vand- og elektricitetsproblemer, eller hvornår familiemedlemmer kommer og går, har stor interesse blandt forbrugere.

Deling med tankens kraft. Der vil opstå flere nye kommunikationsmåder, der gør det lettere at komme i kontakt med venner og familie. Mange smartphone-ejere kunne godt tænke sig at bruge wearables til at kommunikere med andre direkte gennem tankens kraft.

Intelligente borgere. Idéen bag intelligente byer er spændende, men det der virkelig gør en by intelligent, er borgernes adfærd i dagligdagen. I takt med at internettet gør os bedre informerede, træffer vi bedre beslutninger. Forbrugerne mener, at digitale kort med trafikinformation, energiforbrugs-apps og vandkvalitetsmålere er udbredt i 2020.

Se prisguide: Billig mobilabonnement.

Deleøkonomi. I takt med at internettet gør det muligt at dele oplysninger lettere end nogensinde, bliver potentialet for deleøkonomi enormt. Halvdelen af alle smartphone-ejere er åbne for at udleje deres lejlighed, deres husholdningsapparater eller fritidsudstyr, da det både er belejligt og kan spare dem penge.

Den digitale pung. 48% af alle smartphone-ejere vil hellere bruge deres telefon til at betale for varer med, og 80% mener, at smartphonen vil have erstattet pungen i 2020.

Privat data. Selvom informationsdeling kan være godt, kan smartphone-ejere ikke se idéen i, at have alle deres data fritliggende. 47% af smartphone-ejere vil gerne kunne overføre penge og betale med deres smartphones uden automatisk at dele personlige oplysninger. 56% af alle smartphone-ejere ser gerne, at al deres internet-kommunikation er krypteret.

Længere liv. Smartphone-ejere mener, at cloud-baserede tjenester har potentialet til at give dem et sundere og længere liv. Fitness-apps, pulsmålere og tallerkener, der kan analysere vores mad, kan forlænge vores liv med op til to år per opfindelse, mener forbrugerne.

Hjemmerobotter. Forbrugere byder idéen om at have robotter i hjemmet velkommen. 57% af de adspurgte forbrugere ser gerne, at en robot ordnede deres vasketøj, imens 36% gerne vil have en robot til at holde dem med selskab derhjemme.

Alt er forbundet for børn. Børn vil fortsætte med at efterspørge, at den fysiske verden er lige så forbundet, som skærmene på deres mobil og tablet. 46% af smartphone-ejere mener, at børn kommer til at forvente, at alt er forbundet, når de bliver ældre.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner.

Resultaterne fra rapporten “10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond” kommer fra Ericsson ConsumerLabs verdensomspændende forskningsprogram. I år har forskningen især fokuseret på smartphone-ejere i alderen 15-59 i London, New York, San Francisco, Moskva, Sydney, Tokyo, Mexico City, Sao Paulo, Shanghai og Johannesburg. Undersøgelsen repræsenterer statistisk 85 millioner internetbrugere.

Mere til sagen

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 8/12/2014 gik vi videre med et indlæg omkring Her er nyhederne i Bluetooth 4.2 – Den næste artikel om emnet finder du her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..