Video: Galaxy S7 Active overlever drop test fra 120 meters højde

Samsung Galaxy S7 Active er ikke så vandtæt som håbet og forventet - men den klarer droptest med bravour.

Den standhaftige model af Galaxy S7, nemlig S7 Active, er før blevet kritiseret for ikke at leve op til sin egen påstand om vandtæthed. Noget, man dog ikke kan tage fra den, er holdbarheden.

Der er ikke nogen tvivl om, at vores telefoner nærmest er uundværlige for os, og at vi derfor helst ikke ser, at de går i stykker. Alligevel bliver producenterne ved med at lave smartphones, der er glatte, store og generelt svære at holde på. Det kan ske for enhver.

Men man nu engang sige, at det som Galaxy S7 Active bliver udsat for i videoen og overlever, er direkte imponerende. Samsung har simpelthen valgt at lave en telefon, der skal kunne modstå alt det, som vi alle går og frygter – at vi taber og smadrer den.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7

Droptest fra forskellige højder – helt op til 121 meter

I denne test er det holdbarheden, der bliver sat på prøve. Samsung snakker om, at den skulle kunne klare “life´s hard knocks” og har et “shatter-resistant” display. Vandtætheden har vi, i en tidligere artikel, skrevet om – den levede ikke op til det i test – men det er ikke det, der testes i denne omgang.

I stedet for at lave drop-test fra lomme, hoved eller brysthøjde, så tager drengene fra TechnoBuffalo den lige et par stadier over. Ved hjælp af en drone fik de Galaxy S7 Active meget højt op i luften. Det starter med, at de tager dronen fra 50 fod (ca 15,5 meter), så 100 fod (ca 30,5 meter), derefter 200 fod (61 meter) og til sidst hele 400 fod – hvilket svarer til 121 meter!

S7 Active klarer sig rigtig godt i de første tre test uden nogen tilsyneladende skræmmer. Den sidste, på 121 meter, går faktisk en smule galt, da det er meningen, den skal lande på en græsplæne. Den ender med at ramme lige ned i asfalten fra 121 meter, og det slipper den faktisk – næsten – helskindet fra.

I videoen vil du kunne se, hvad der er tilbage af den og om den virker. Ingen tvivl om at holdbarheden er i top her.

Det lader dog desværre ikke til, at vi får Galaxy S7 Active til Danmark.

Se også: Nyheder om Samsung