Video: Sådan ser Tizen ud på mobilen

Flere brugere har lagt videoer op af styresystemet Tizen i aktion på den nye Samsung nye Z1.

Der blev endelig præsenteret en Tizen-mobil for nylig. Topmodellen Z skulle være præsenteret i sommer, men blev droppet, men nu kan den billige Z1 altså købes i Indien.

Selv for en mobil under 1.000 kroner har den ret svage specifikationer på papiret med dual core processor på 1,2 Ghz fra Spreadtrum, 768 MB RAM, 4 GB indbygget hukommelse og skærm på 4 tommer med 800 x 480 pixel.

Ifølge Samsung er Tizen dog et meget smidigt og hurtigt system, der kun kræver få kræfter for at køre godt og hurtigt. Bedømt ud fra videoerne ser det ud til, at Samsung har ret.

Brugerfladen ser dog ud til også at indeholde en række interessante detaljer – dem kan du se på videoerne herunder.

Sådan finder du billig mobilabonnement.