Video: Windows Phone 7.8 vist frem på Lumia 900

Selvom opdateringen først kommer i 2013, er der allerede videoer af, hvordan Windows Phone 7.8 kører på Nokias Lumia 900

Video: Windows Phone 7.8 vist frem på Lumia 900

Selvom vi, ifølge Microsoft, skal vente til starten af 2013, for at få Windows Phone 7.8, er den allerede blevet lækket enkelte steder på nettet, og nu er den første demonstrationsvideo dukket op.

Videoen viser Windows Phone 7.8 kørende på en Nokia Lumia 900, altså en af de modeller som ikke får Windows Phone 8.

I videoen kan man blandt andet se den nye hjemmeskærm, hvor der er mulighed for at have tiles i endnu flere forskellige størrelser end tidligere.

Du kan se videoen her:

Udover at ændre på hjemmeskærmen, er Windows Phone 7.8 det tætteste du kommer på Windows Phone 8, uden at købe en af de nye modeller som kommer med det nye styresystem. Opdateringen giver også nye markeringsfarver, som de farver der gennemsyrer systemet hedder.

Ifølge Microsoft får de ældre modeller ikke WP8, da den grundlæggende arkitektur i systemet, er så markant anderledes at det ikke vil være til at køre på hardware lavet til Windows Phone 7 og 7.5.

Hvilke features fra Windows Phone 8, håber du mest at se i Windows Phone 7.8?

Kilde: GSMArena