ios 7

Flot iOS 7 koncept – Apple, håber I ser med! (Video)

Det bliver spændende at se næste udgave af iOS7 til iPhone og iPad. Nyt drømmekoncept viser, hvordan Apple kunne/burde opdatere næste version.

Det er slet ikke så tosset at være Apple af flere grunde. En af dem er, at de har en stor og rigtig loyal skare af brugere, der vil gå igennem ild og vand for dem. Nogle af disse brugere er dog også kritiske på den konstruktive måde, for eksempel Federico Bianco, der står bag en video med en række af de nyheder og ændringer, han gerne så komme med iOS 7.

Og når man ser videoen herunder, så vil de forslag Bianco kommer med, kunne forbedre iOS betydeligt.

Låsskærmen har for eksempel fået en række muligheder, hvor man her kan sætte telefonen i flytilstand eller slå Wi-Fi til og fra. Og pop up-widgets til nogle af de indbyggede funktioner er også på hans drømmeliste.

Og der er mange flere rigtig fine forslag til at forbedre iOS. Så krydser vi fingre for, at Apple ser med og er modtagelige for lidt inspiration.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer