iphone 7 cover edward snowden

Edward Snowden kan være klar med aflytningsikret cover til iPhone i 2017

Da Edward Snowden gav sit famøse interview i Hong Kong, hvor han fortalte om NSAs hemmeligheder, bad han rapporterne om at putte deres telefoner i køleskabet. Det gjorde han for at blokere for de radiosignaler, der kan blive brugt til at aktivere telefonens mikrofon eller kamera.

Nu har han designet et cover, som skal blokere de samme radiosignaler.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Edward Snowden er ikke alene om det. Han får hjælp af hardware hackeren Andrew “Bunnie” Huang, som har en PhD i elektroteknologi fra MIT. Parret præsenterede billederne tidligere på året via et videolink under et event på MIT i Cambridge.

Se også: Edward Snowdens favorit-app

Tjekker konstant radiosignaler i iPhone

Coveret skal konstant tjekke, om radioen i ens iPhone aktivt sender signaler ud.

Det er i følge de to kreatører en lagt mere sikker metode end at sætte telefonen på flytilstand – flytilstand er en metode, der er blevet hacket flere gange.

Se også: Test af iPhone 7

Ikke et cover for hvem som helst

Coveret er selvfølgelig ikke til hvem som helst. Det er primært til folk, der har brug for at skjule deres privatliv eller arbejdsliv – altså folk der lever i risiko for at blive afsløret af regeringen.

Det kunne for eksempel være en journalist, der ikke vil afsløre, hvor de er henne og heller ikke ønsker at blive aflyttet.

Se også: Mobilabonnementer til erhverv

 

Cover med kill switch

Apparatet kan fortælle, om telefonens radio er slukket og dermed uigennemtrængelig for udefrakommende.

Huang og Snowden overvejer at sætte en kill-switch på coveret, der skal slukke telefonen med det samme, hvis der spores aktivitet med radiosignaler.

Se også: Vi overvåges via Angry Birds og Facebook

Håber på prototyper i 2017

Indtil videre er der ingen prototyper – kun designet som man ser på billederne. Parret fortæller, at de håber på at kunne få lavet en prototype til næste år.

Der er endnu ikke sat en pris på det nye sikkerhedscover fra Snowden, men formentlig bliver det ikke et cover til budget-klassen – man skal ikke blive skuffet, hvis det koster tusindvis af kroner.

Se også: Nyheder om covers