Nu får Periscope snart understøttelse af livestreaming fra droner

Nu bliver det snart muligt at livestreame fra droner med Periscope og det bliver droner fra drone-producenten DJI der først får glæde af understøttelsen.

Nu får Periscope snart understøttelse af livestreaming fra droner

Twitter ejer Periscope, der er blevet populær til at livestreame fra og inden for kort tid vil man kunne livestreame fra droner med Periscope, det oplyser selskabet selv i en meddelelse. Det kommer i kølvandet på understøttelse af GoPro.

Det er en af de helt store drone-producenter, DJI, der bliver først til at understøtte livestreamede videoer med Periscope.

Se også: Erhvervstelefoni  – de bedste priser

Bedre søgemuligheder med Periscope

Der kommer også flere nyheder til, som for eksempel muligheden for at søge efter emner og titler blandt alle på Periscope og ikke kun som nu på personer, man følger.

Twitter vil fra start have nogle kategorier eller emner som for eksempel #Music og #Travel, men ellers kan man selv tilføje hashtags til de videoer og livestreams, man lægger op, som brugere af Periscope så kan lede efter.

Det skulle også fremover blive lettere at styre, hvor længe ens videoer skal være tilgængelige på Periscope. Man kan for eksempel sætte automatisk sletning af en video 24 timer efter den blev sendt.

Se også: Nyheder om droner