AirPods kan nu købes online i Apple Store

Apple AirPods er nu endelig klar - efter et par måneders forsinkelser - til salg og kan købes online hos Apple for 1.379 kroner.

AirPods kan nu købes online i Apple Store

Så kom de endelig og lidt overraskende, Apples meget omtalte AirPods. De kan nu bestilles online for 1.379 kroner, men de har 6 ugers levering ifølge Apples hjemmeside.

Apple AirPods skulle have været på markedet i slutningen af oktober, det kom de ikke og det førte til mange spekulationer om, hvornår de rent faktisk ville dukke op, især da Apple ikke præsenterede nogen årsag til forsinkelsen. Forleden gik der rygter om, at de først ville komme til januar 2017, da der angiveligt skulle have været problemer med at få bluetooth-teknikken til at spille.

Men nu er de altså klar til salg.

Se også: Bedste tilbud på iPhones

Apple Airpods – funktioner og specifikationer

De Bluetooth-udrustede AirPods kan levere op til fem timers musik af høj kvalitet via det, Apple kalder en ”seamless and automatic connection” til den forbundne iPhone. Opladning sker via den æske, man også opbevarer AirPods i. Æsken giver dem op til 24 timers batteritid.

Det er den nye W1-chip, der giver den gode lydforbindelse mellem Apples produkter og AirPods. Så snart du åbner opbevaringsæsken og har din Apple-enhed i nærheden, vil AirPods forbinde sig til den. Når du så sætter dem i ørerne, ved de, at du lytter til noget med dem, og de pauser automatisk, når du tager dem ud igen.

Dobbeltklikker du på dem, kan du styre dem med talte kommandoer via Siri.

Se også: Bedste bluetooth headset

Det kræver iPhone, Apple Watch eller Mac for at fungere med Airpods

For at lade opbevaringsæsken op skal du bruge det medfølgende Lightning-kabel, og din enhed skal have iOS 10, watchOS3 eller macOS Sierra for at kunne fungere med AirPods.

Se også: Bedste headset til træning

Pris for Apple AirPods

Prisen for Apple AirPods er 1.379 kroner og det nye true wireless bluetooth headset kan købes online på apple.dk.

Se også: Nyheder om Airpods