samsung entrim 4d virtual reality

Samsung vil gøre virtual reality fysisk mærkbar

Samsungs Entrim 4D er et nyt tiltag fra Samsung, der skal gøre virtual reality til en totaloplevelse, hvor man både kan bevæge sig og få ting til at agere i forhold til hvad man gør og så det nye – man skal også rent fysisk kunne mærke den virtuelle verden.

Der er store forventninger til virtual reality i 2016 – man taler ligefrem om et gennembrud for teknikken. Den tror jeg personligt ikke helt på, da indholdet ganske enkelt ikke er godt nok og interessant nok endnu, selvom der da godt nok er kommet en del virtual reality porno – har jeg hørt…

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler

Entrim 4D skal gøre virtual reality mere fysisk

At virtual reality bliver mainstream på et tidspunkt, jeg er dog ikke i tvivl om, da mulighederne er enorme inden for spil, undervisning, underholdning, social samvær og så videre.

Virtual reality er først og fremmest visuelt baseret og man kan også få ting i den virtuelle verden til at reagere alt efter hvad man selv gør – for eksempel at skubbe en flaske ned på gulvet med armen. Men man kan ikke mærke noget rent fysisk, når man bevæger sig rundt i en virtuel verden.

Oplevelsen i den virtuelle verden er med andre ord ikke komplet. Og det har Samsung indset og de skulle være i gang med projektet Entrim 4D, et VR-headset der lader brugeren fysisk mærke den virtuelle verden.

Se også: Mobilabonnementer til familier

 

Det skal ske ved hjælp af elektroniske impulser i samme stil som man kender fra hospitalsverdenen. Denne teknik skulle også kunne sætte en stopper for såkaldt Motion Sickness, så man ikke bliver svimmel eller dårlig tilpas over at bevæge sig rundt i en virtuel verden.

Entrim 4D befinder sig i en tidlig testfase og det så uklart, hvornår det nye VR-headset kan være klar til kommerciel brug.

Se også: Nyheder om virtual reality