htc vive business edition

HTC vil lave spin off-selskab til VR for at løfte hele HTC

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at de sidste par år har været hårde for HTC, der har kæmpet en konstant kamp for at få deres smartphones til at hitte.

I den dyre ende af mobilspektret har HTC ikke kunnet konkurrere på lige fod med giganterne Apple og Samsung, og i mid end-segmentet har de haft for høje priser hvilket har gjort, at de ikke har fået en bid af kagen på det hurtigst voksende marked, nemlig netop mid end-segmentet i lande som Kina og Indien.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign priser på HTC One A9

HTC Vive skal løfte hele HTC

 

Det er kritisk i en tid, hvor der ikke bliver solgt så mange af de dyre telefoner som tidligere. Når nu det ikke går så godt med telefonerne, håber HTC nu på, at Vive VR headsettet kan blive den succeshistorie, de har så hårdt brug for.

I den forbindelse har der ofte huseret rygter om, at HTC ville separere VR-afdelingen fra resten af selskabet og lave et spin off-selskab kun til VR-produktionen.

Hidtil har ledelsen afvist disse rygter, men nu har Chia-lin Chang, chef for globalt salg, bekræftet, at HTC faktisk undersøger mulighederne for at grundlægge et separat VR-selskab.

Det vil i så fald køre som et helejet datterselskab til HTC. Formålet vil være at hjælpe HTC med i fremtiden at indgå samarbejder og rejse kapital. Ved aktieindehavernes seneste møde i Taipei City, sagde Chang i sin tale, at ”samarbejdsaftaler vil hjælpe HTC med at styrke sin konkurrenceevne og spille en vigtigere rolle på det voksende globale VR-marked”.

Se også: Test af HTC 10

Cher Wang: VR har kæmpe kundegruppe

Bestyrelsesmedlem, administrerende direktør og medstifter Cher Wang har også støttet op om planen om at opdele selskabets smartphone- og VR-afdelinger. Hun har udtalt, at hun ser muligheden som en stor fordel, på grund af den kæmpe kundegruppe, der er til Steam, den online spil-distributionsplatform, der har været med til at udvikle Vive-headsettet sammen med HTC.

Hun ser desuden virtual reality som ”en meget vigtig teknologi for HTC”, fordi ”der vil komme en spredning af VR-udstyr inden for undervisning, sundhedsvæsnet, shopping og underholdning i løbet af de næste ti år.” Det er her, HTC håber, deres fremtid ligger.

Se også: Nyheder om HTC