Huawei: Vi solgte 100 millioner smartphones i 2015

Huawei har oplevet en stigning på 25 procent i mobilsalget i 2015 sammenlignet med sidste år med 100 millioner solgte mobiltelefoner.

Huawei: Vi solgte 100 millioner smartphones i 2015

Huawei har tålmodigt arbejdet sig ind på det globale mobilmarked og er i dag en meget væsentlig spiller – den kinesiske telegigant har således rundet 100 millioner solgte mobiltelefoner på globalt plan i 2015. Det oplyser selskabet her, hvor 2015 er ved at rinde ud.

Sidste år solgte selskabet 75 millioner mobiltelefoner, så der er tale om en markant stigning.  Huawei oplyser selv, at de i 2010 solgte 3 millioner mobiltelefoner.

Se også: Sammenlign priser på Huawei mobiler

Huawei: Ikke tilfældigt med succes

Thor Gøtz har titlen Director for Huawei Consumer BG i Danmark, og han forklarer, at det ikke er tilfældigt, at det går godt for Huawei, også i Danmark: ”Den markante vækst i antallet af solgte enheder skyldes, at Huawei har formået skabe nogle produkter, som både i design, teknologi og pris matcher det, som den moderne forbruger efterspørger. Huawei har bevist, at kinesisk teknologi er mere og meget andet end kopiering, og det har forbrugerne både bemærket og belønnet os for”.

I 2014 investerede kineserne 14,2 pct. af omsætningen, svarende til ca. 40 mia. kr., i teknologisk udvikling. Samtidig blev der sikret 76.687 patenter, hvoraf 18.000 relaterer sig til udvikling af mobile enheder.

Blandt de mere toneangivende produkter i Huaweis 2015-sortiment finder man telefoner som P8, P8Lite, Mate S og ikke mindst Nexus 6P, som er lavet i samarbejde med Google.

Du kan læse test af mobiltelefoner fra Huawei.

Efterfølgende om temaet

Efterfølgende kom der mere om sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 21/12/2015 gik vi videre med et indlæg omkring Test af Lumia 550 – derfor er den virkelig god – Følg den videre histore her. Du finder seneste nyt her.