Huawei blæser til kamp mod Samsung Galaxy S4 med ny topmodel

Samsung Galaxy S4 er den smartphone, som alle for tiden bliver målt op mod. Nu skulle Huawei snart være klar med ny direkte konkurrent til telefonen.

Huawei blæser til kamp mod Samsung Galaxy S4 med ny topmodel

På årets Mobile World Congress 2013 var Huawei blandt de mest aggressive producenter i den forstand, at de havde rigtig mange produkter og en stor stand med blandt andet Ascend Mate og Ascend D2.

Men allerede i løbet af næste måned skulle Huawei være klar med en ny topmodel, der ser ud til at skulle i direkte infight med Samsung Galaxy S4, som uden tvivl bliver den mobil, alle andre bliver målt op mod, ikke mindst salgsmæssigt.

Huaweis nye skulle være med quad core-processor på 1,8 Ghz og 2 GB RAM. Skærmen skulle være 4,9 tommer med 1920 x 1080 p – det vil sige en skærm der er lidt mindre, men til gengæld lidt skarpere.

Læs artikel: Huawei Ascend P2 med hurtigste 4G til dato

Kameraet skulle være på 13 megapixel og batteriet være på 2.600 mAh.

Endelig siger rygterne, at den bliver rigtig slank, kun 6,3 millimeter. Til sammenligning er Galaxy S4 7,9 millimeter tyk. Spørgsmålet er, om 6,3 millimeter bliver for tyndt til en så stor mobil.

Som sagt skulle Huawei være klar med telefonen til april, men der går nok 1-2 måneder, inden den rammer butikkerne.