Huawei fordoblede salget i Danmark 2013

Huaweis salg af mobiler på det danske marked blev steg med mere end 100 procent i 2013. De viser nye tal fra analyse-instituttet GFK.

Huawei fordoblede salget i Danmark 2013

Huawei mere end fordoblede salget af smartphones i Danmark i 2013 sammenlignet med sidste år. Dermed er Huawei den mobilproducent, som har oplevet størst vækst på det danske marked i 2013, viser nye tal fra analyse-instituttet GFK.

Huaweis smartphones var samtidig de næstmest solgte telefoner på det danske Android-marked fra august til november 2013, når der ses bort fra salget hos operatørerne. Salget uden om operatørerne udgør cirka 40 procent af det samlede marked.

”I dag findes Huaweis smartphones på hylderne hos Danmarks fire største operatører. I 2014 vil vi arbejde på at øge dette salg, og vi glæder os til at præsentere operatørerne og danskerne for nye designprodukter af høj kvalitet til en fornuftig pris,” siger Thor Gøtz, salgsdirektør, Huawei Device Danmark.