Vildt kamera i den nye Huawei Mate 9 – får 4 x optisk zoom + vild pris

Hvis det seneste rygte om Huawei Mate 9 holder vand, så er der noget at glæde sig til: Det siges nemlig, at Mate 9 får et kamera med 4 x optisk zoom - samtidig siges prisen at blive vanvittig.

Vildt kamera i den nye Huawei Mate 9 – får 4 x optisk zoom + vild pris

Lige som man gik og tænkte, at udviklingen af mobiltelefonen gik lidt træg med hensyn til nye spændende funktioner, der virkelig rykkede og battede, så dukker der nu et rygte om om Huawei Mate 9, der sætter den slags tanker lidt i skammekrogen.

Se også: Sammenlign priser på Huawei mobiler

Mate 9 får 4 x optisk zoom

Rygtet om Huawei Mate 9, en telefonen der i øvrigt har været rigtig mange lækkede informationer om, siger nemlig, at den nye store phablet får 4 x optisk zoom.

Rygtet stammer fra twitter-profilen @evleaks, der ofte rammer plet, når den bringer nye rygter til torvs. Det står dog uklart, om det er rigtig 4 x optisk zoom eller om der fifles lidt med begreberne.

Se også: Billig pris Huawei P9

Rigtig optisk zoom eller illusion?

Mate 9, der også skulle komme i en Mate 9 Pro-version, skulle få dual kamera og der spekuleres i, at det vil blive brugt til at skabe en illusion om 4 x optisk zoom.

Optisk zoom giver en klart bedre billedkvalitet end digital zoom, da det ikke går ud over opløsningen, når man zoomer med optisk zoom – det gør det med digital zoom.

Se også: Test af Huawei P9

Rygtes at få vanvittig pris

@evleaks påstår også, at Huawei Mate 9 Pro vil koste 1.300 dollars – direkte omregnet svarer det til cirka 8.900 kroner og med dansk moms lander den danske pris så formentlig på den onde side af 10.000 kroner. Det er en virkelig høj pris, hvis det rygte altså holder vand og det er næsten ikke til at tro, at det passer.

Huawei har da bevæget sig lidt væk fra budget-universet og har de sidste par år presset priserne op, men en mobil til 1.300 dollars lyder bestemt ikke som en vej at gå for en Android-producent, hvis man gerne vil sælge telefoner.

Mate 9 og Mate 9 Pro ventes at blive lanceret i starten af november.

Se også: Nyheder om Huawei Mate 9