Opdateret Nexus 6P med Snapdragon 820, 4 GB ram og Android N set på Geekbench

En ny og hurtigere version af Nexus 6P med Android N kan være på vej. Det kan endda være, at den bliver præsenteret ved Google I/O i næste måned.

Opdateret Nexus 6P med Snapdragon 820, 4 GB ram og Android N set på Geekbench

Nexus 6P lavet af Huawei og Nexus 5X lavet af LG så dagens lys i september sidste år. I år siger rygterne, at det er HTC, der står bag en kommende Nexus-telefon.

Alligevel ser det ud til, at Huawei kommer med en opdateret version af Nexus 6P med den nyeste software og pimpet hardware. På Geekbenches benchmarkliste finder vi i hvert fald en ny Nexus 6P-version, og får også afsløret lidt specifikationer.

Se også: Test af Nexus 6P

Ny Nexus 6P med 4 GB RAM og Android N

På listen har telefonen navnet Google Nexus 6P, og vi kan også læse, at der indeni sidder en Snapdragon 820 quad core processor på 1,59 GHz sammen med 4 GB ram. Systemet skulle være Android N.

Benchmarkresultaterne står noteret til 2.115 og 4.903 i henholdsvis single-core og multi-core tests.

Se også: De bedste priser for Nexus 6P

Kodenavne efter fisk

Men så kommer det interessante. Google Nexus-enheder får altid kodenavne efter fisk, og på Geekbench-resultatlisten står også navnet ”marlin”.

Derefter er der nu også rygter om, at det i virkeligheden er en tidlig model af HTCs Nexus-telefon, der er tale om, da det siges, at kodenavnene for to HTC Nexus-modeller er M1 (marlin) og S1 (sailfish).

Det ville på den anden side ikke være helt uhørt, at Huawei kunne komme med en opdateret Nexus 6P. Asus lavede Nexus 7 i 2012 og kom med en opdateret version i 2013.

Se også: Test af Nexus mobiler